Jesus er sandheden

Jesus er sandheden. Sanheden om Gud og den sandhed, som kan sætte os fri. Fri fra, hvad? Vores eget selvcentreret “jeg”, som tit stå i vejen for os selv og vores mulighed for at komme hjem til eller tilbage til, vores sande “jeg”, nemlig at vi alle er skabt i Guds billede og at vi alle er skabt til fællesskab og samfund med Gud Fader. At Jesus er sandheden, som sætter os fri, kan enhver af os opleve, så vi igen kan komme i kontakt med Gud Fader. Han er ikke lang borte fra en eneste af os. Vi har alle muligheden for, at få kontakt med ham.

“Thi Menneskensønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19:10.

Hvad vil det sige, at Jesus er kommet for at opsøge mig? og frelse mig i min fortabte tilstand? Har jeg virkelig brug for at blive frelst? og hvad betyder det, at være fortabt?

At være fortabt i sig selv. Det vil sige, at vi er ude af Guds hånd og hans vejledning i vores liv. Vi vil klare livet selv og være herre over vores eget liv. Derfor er vi i en stilling, hvor vi er tabt ud af Guds hånd og uden en levende kontakt med Gud. Det gør os ude af stand til, at opsøge ham, for vores eget valg og vores eget herredømme stå i vejen for os selv. Vi har syndet og gået vores egen vej. At synde betyder, at ramme ved siden af målet, lige som en bueskytte kan ramme ved siden af, når han skyder sin pil mod målet. Vi er syndere, på grund af syndefaldet og har alle syndet. Vi er ikke syndere fordi vi har syndet, men vi synder fordi vi alle har syndens natur i os. Der er noget i os, som vi har arvet helt tilbage fra syndefaldet. I syndefaldet valget Adam og Eva at gå deres egen vej og ville selv bestemme over deres liv og de valg der havde indflydelse på deres eget liv. Se selv i 1 Mos. 3:1-24. Som er en klar beskrivelse af syndetfaldet. Derfor er vi i os selv fortabte og har i os selv, ikke nogen styrke eller kraft til at opsøge Gud.

Men denne syndige og fortabte tilstand er ikke slutningen på Guds tanker og planer med os mennesker. Derfor har Gud Fader i sin store kærlighed sendt Jesus ned til os, for at opsøge og frelse os. Når vi ved dette, så kan vi i tro og tillid kalde på ham og forvente, at han også vil svare os i vores, syndige og fortabte tilstand.

Jeg vil nu dele noget med dig, som står i Paulus brev til Romerne Kap. 3:9-20 og 21-31. Som både viser os vores syndige og fortabte tilstand, men også Guds løsning gennem en frelse, som kan blive os til del, ene og alene gennem en levende tro på Jesus Kristus og det han har gjort for os alle på korset.

Det kan godt være en fordel at læse kap. 1:1-32 og kap 2:1-29 og kap. 3:1-8. i Paulus brev til Romerne, for der er hele grundlaget for, at Paulus kan skrive det næste du læser her under. Paulus viser os, at vi alle er under Guds vrede på grunde af vores synd og han viser os, at vi alle er under anklage og skyldig på grund af vores synd og fordi vores samvittighed og Guds lov dømmer os.

Menneskers løgnagtighed og uretfærdighed:

Har vi så nogen fordel? Overhovedet ikke! Vi har jo allerede anklaget både jøder og grækere for alle at være under synd – som der står skrevet:
– Der er ingen retfærdig, ikke en eneste.
– Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.
– De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.
– Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse.
– De er rappe på fødderne til at udgyde blod.
– Vold og ulykke er på deres veje; fredens vej kender de ikke.
– Gudsfrygt har de ikke for øje.
Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. Rom. 3:9-20.

Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus:

”Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.” Rom. 3:21-26.

”Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro. Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.” Rom. 3:27-31.

Jeg har nu vist dig vejen til Jesus Kristus, men det er kun begyndelsen på en helt nyt liv, når du først er kommet til tro på Jesus Kristus. Der er meget mere og her på hjemmesiden kan du læse og få meget mere undervisning om, hvem Jesus er? Og hvilken ven han er i vores liv og dagligdag?

 

 

Omvendelse til Jesus, hvad er det? Intet menneske kan i sig selv omvende sig til Jesus, for vi er bundet af syndens lænker, før vi omvender os. Først når Jesus kommer til os i vores syndenød og syndserkendelse, får vi troens kraft og styrke, samt mod til at omvende os af hele vort hjertet.

“Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange.” Joh. 10:9.

“Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.” Joh. 10:11.

“Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.” Joh. 10:14-16.

“Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd.” Joh. 10:27-29.

Som du kan se ud af disse vers fra Johannes evangeliet, er det Jesus der kalder på os og vi får nåde til, at vende om til ham.

Jeg vil nu vise dig nogle skriftsteder, som klart viser, hvad omvendelse er?

Guds retfærdige dom:

Vi er alle under Guds retfærdige dom, på grunde af vores syndighed og den syndige livsstil vi har, før vi omvender os til Jesus. Derfor er der ingen af os der har ret til at dømme andre for deres synd. Når vi gør det, ringeagter vi Herrens rigdom på godhed, overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at det nemlig er Guds godhed der føre os til en sand omvendelse af hjertet til Jesus og Gud Fader.

“Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?2 Rom. 2:1-4.

Bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse:

I Paulus første brev til menigheden i Korint, går han i rette med dem, fordi der er åbenlyst synd iblandt dem. Paulus skriver klart til menigheden og vil, at de skal omvende sig til Gud og leve et helligt liv. Her i hans andet brev til menigheden i Korint, skriver han noget om, hvad sand omvendelse er?

”For selv om jeg har voldt jer bedrøvelse med mit brev, fortryder jeg det ikke. Og selv om jeg også havde fortrudt det – jeg ser jo, at brevet, om så kun for en tid, gjorde jer bedrøvede – er jeg nu glad, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse. Jeres bedrøvelse var nemlig efter Guds vilje, så I altså ikke har lidt skade af os. For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død. Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje – hvor stor beslutsomhed, ja undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos jer! På alle måder har I vist jer rene i den sag. Så når jeg skrev til jer, var det ikke på grund af ham, der gjorde uret, eller på grund af ham, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor beslutsomme I var på vore vegne over for Gud.” 2 Kor. 7:8-12.

Gud har befalet os mennesker, at vi skal omvende os til ham:

Her kan du læse en del af den tale, som Paulus holdte i Athen på Areopagos. Paulus viser her klart, at Gud har befalet os alle, at omvende os til Ham.

”Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo – for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: ›Vi er også af hans slægt.‹ Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.«” Ap.G. 17:24-31. 

Vi skal her til sidst i dette afsnit om, hvad omvendelse til Jesus er? Se på to steder i Apostlens gerninger, som klar viser, hvad omvendelse er? De to steder er en del af Peters tale pinsedag og noget tid efter i Salomons søjlegang, hvor der var vild opstand, fordi Peter havde heldtbredt en lam mand, som sad ved indgangen til det hellige Tempel i Jerusalem.

En sand omvendelse til Gud har grund i vores sind og vilje:

Jesus Kristus ”Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om. Ved troen på Jesu navn har hans navn bragt denne mand, som I ser og kender, til kræfter. Den tro, som er virket ved Jesu navn, har for øjnene af jer alle givet manden hans fulde førlighed. Vel ved jeg, brødre, at I har handlet i uvidenhed ligesom jeres ledere; men Gud har på den måde opfyldt det, han forud har forkyndt ved alle profeterne, at hans salvede skulle lide. Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund.” Ap.G. 3:15-21.

Jeg vil citere et vers fra den gamle oversættelse (1948) af det ny testamente i bibelen, fordi det fremgår klar, hvad omvendelse er: “Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udsletede” Ap.G. 3:19.

Vi ser klart i dette vers, at med en sand omvendelse, sker der en forvandling i vores sind og vilje ved Guds Ånd og troen på Jesus Kristus.

Budskabet om Jesus Kristus, følges op af omvendelse og dåb:

”Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.” Ap.G. 2:37-41.