Jesus er livet

Inden vi begynder at vandre eller stå med Jesus, har vi brug for, at sidde ved hans fødder og hvile i troen på ham. I Paulus brev til menigheden i Efesus. Kan vi find tre nøgleord, som er meget vigtige, at forstå, så vi får en god start på vores nye liv med Jesus Kristus. Vi vil se på de tre nøgleord, sidde (satte), vandre og stå.

”Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus.” Efes. 2:4-7.

”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” Efes. 2:8-10.

”I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.” Efes. 5:1-2.

”I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.” Efes. 6:10-20.

At blive født på ny, vil sig, at komme til tro på Jesus Kristus og blive retfærdiggjort ved Guds ord og Jesu blod. At blive frelst af nåde ved tro, er det samme, som at komme til tro på Jesus Kristus og blive født af Ånden – Helligånden.

”Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«” Joh. 3:1-8.

I denne beretning kan vi se, at før vi kan se Guds rige og komme ind i Guds rige, må vi først blive født på ny og det bliver vi af vand (ved at høre Guds ord) og af ånd (ved Helligånden). Mange tro, at vandet i det skrifsafsnit, henviser til dåben i vand, men jeg skal vise dig, at det ikke stemmer med den helhed vi finder i hele skriften (Guds ord og bibelen). De første fire skriftsteder viser, at det er ordet, som har født os, genfødt os og gjorte os rene, samt at det er det ord som er plantet ind i os, som kan frelse vores sjæle. Derefter er der to skriftsteder, som godt kan forstås i den retning, at det er dåbens vand der genføder os, helligere os og renser os, men jeg er af den overbevisning at disse ord (“hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet,”) og (“ved det bad, der genføder”) henviser til det ordet gør i vores liv, når vi bliver rene i enten ordets-vand eller ordets-bad og ikke i dåbens vand. Dåbens vand, er ikke “magisk” og der er ikke noget i det fysiske vand, som kan føde os, genføde os, rense os, hellige os eller frelse os. Kun Guds ord og Guds Ånd har den skabene kraft der skal til i vores liv.

“Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.” Jak. 1:18.

“Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle.” Jak. 1.21.

”I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte; I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord;” 1 Pet. 1:22-23.

“I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.” Joh. 15:3

”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet (ordets-bad) med vand (ordets-vand) ved ordet,” Efes. 5:25-26.

“Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.” Efes. 5:25-27. Bibelen på hverdagsdansk.

”Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad (ordets-bad), der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.” Titus. 3:4-7.

“Men så åbenbarede Gud, vores Frelser, sin godhed og kærlighed til os mennesker. Det var ikke på grund af alt det gode, vi havde gjort, at han frelste os. Nej, det var alene på grund af hans nåde imod os, at vi blev født på ny. Det var som at få et rensende bad, og Guds hellige Ånd førte os ind i et nyt liv.” Titus. 3:4-7. Bibelen på hverdagsdansk.

Til sidst skal vi se på et skriftsted, som viser os, at troen kommer ved at høre og i kraft af Kristi ord. Den tro, som bringer os i kontakt med Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden, så vi kan blive født på ny.

“Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Rom. 10:17.

Troens dåb i vand, med fuld neddykkelse, kommer lige efter, at vi er kommet til tro på Jesus Kristus og har omvendt os til ham. Før vi ser mere uddybne på den praktiske del af Troens dåb i vand ved fuld neddykkelse, skal vi lige havde nogle kendsgerninger, omkring Jesu stedfortrædne død på korset, hans begravelse og hans opstandelse fra de døde på den tredje dag, på plads.

Jesus død, begravelse og opstandelse er en virkelighed og en fuldgyldig sandhed, som vi tror på og stå fast på. Det var en stedfortrædne død, begravelse og opstandelse i vores sted og det vil sige, at vi var i Kristus Jesus, da han døde og blev begravet og opstod igen. Så vi kan regne med og “har sluttet, at når én er død for alle, er alle døde.” Vi er altså døde med og i Kristus, da han døde for os alle på korset, for over 2000 år siden. Vi var med ham oppe på korset og døde med ham. Denne kendsgerning og sandhed er det sande grundlag for troens dåb i vand med fuld neddykkelse. De to skriftafsnit jeg har med her, skulle gerne underbygge og uddybe det jeg lige har skrevet her og jeg håber du kan se det, tro det, kende det og regne med det, som den kendsgerning det er.

”Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.” 2 Kor. 5:14-15.

”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.” Rom. 6:1-11.

Når vi på en synlig måde bekender vores tro på Jesus Kristus, samt på en praktisk måde går Troens-vej og bliver døbt i vand, med fuld neddykkelse, så bekræfter vi, at vi allerede er og regner os selv for døde med og i Kristus, samt begravet og opstået til et helt nyt liv. Vi giver tilkende, at vi høre Herren til og vi bekender for den synlig- og usynlig verden, at vi vil følge Jesus Kristus i alt.

Dåben med Helligånden, er en meget vigtig erfaring for enhver som tror på Jesus Kristus. Det er en erfaring, som enhver personlig kristen, som er “Født på ny” kan modtage i tro. Dåben med Helligånd og ild, har to meget vigtige opgaver i vores liv og tjeneste som en kristen.

Den første opgave, når Helligånden kommer over os er, at udruste os til tjeneste for Gud, med de nådegaver og tjenestegaver han vil give os til tjeneste i Guds menighed og i den verden vi lever i.

Den anden opgave er, at virke hellighed i vores liv og er på en måde, en udvidelse i os, som bekræfter vores erfaring, da vi blev “Født på ny” og fik kontakt til Gud Faderen, gennem troen og Helligånden.

Helligånden i os (“Født på ny”) og over os (Dåben i Helligånden) er den samme Guds Ånd og Kristi Ånd.

”Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«” Mark. 16.15-18.

”Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det. Joh. 14:11-14.

”I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.” Rom. 12:3-8.

”Om Åndens gaver, brødre, vil jeg ikke holde jer i uvidenhed. I ved, hvordan I viljeløst blev drevet med til de stumme afguder, dengang I var hedninger. Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden. Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.” 1 Kor. 12:1-13.

”Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Derfor hedder det: Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene.
Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.” Efes. 4:7-13.